Det Indre Mesterskab er et kursus for dig, der allerede har mærket lyset i dit hjerte. Enten gennem hjertemeditation, bevidst energiarbejde eller andre hjerteåbnende øvelser, eller måske i forbindelse med spontan opvågning, dybe naturoplevelser e.l.
Det er for dig, der inderst inde VED, at du ER lys, og at det er meningen at du skal lade det skinne. Ikke bare til dig selv, men også til andre.
Men som samtidig også har oplevet, hvor svært det kan være at holde fast i dette, når hverdagen og den almindelige verdens holdninger og overbevisninger tager over.
Hvis vi skal kunne formå at holde fast i lyset, er det vigtigt at kende formålet med, at vi indimellem mister det.
Hvis vi skal kunne åbne vores hjerte, er det altafgørende
at vide, hvorfor og hvornår vi lukker det.
For i takt med at vi lukker mere og mere lys ind i hjertet, kommer nye aspekter af vores mørke frem, så det kan blive set og forvandlet. En proces, der indimellem kan byde på en del flere udfordringer, end der ofte skildres med i mange af de nyere spirituelle selvudviklingsmiljøer.
På kurset vil vi især fokusere på, hvordan vi kan åbne vores hjerte og genskabe forbindelsen til vores sande selv, når livets udfordringer indimellem kan få os til at glemme, hvem vi er.
Vi vil dykke ned i:
- Hvem er vi og hvorfor er vi her
- Hvordan vi kan skabe kontakt til og mærke vores indre lys
- Hvorfor det indimellem kan være så svært at mærke lyset og huske hvem vi er
- Hvordan vi kan se og forvandle alt det, der stadig måtte stå i vejen for at leve fra et bevidst og åbent hjerte
- Hvordan vi kan forstærke og fastholde vores lys, selvom verdens larm og stress indimellem slår os tilbage til start
Helt konkret kommer du hjem med en række enkle og virksomme metoder til at forvandle alt det, der stadig står i vejen for, at du kan leve et fuldt bevidst liv fra hjertet. Til glæde for både dig selv og verden omkring dig.
Efter at vi har etableret forbindelsen til vores indre lys og mærket sjælsformålets tone, vil vi dykke ned i følgende veje og metoder til at genfinde lyset og åbne det lukkede hjerte.:
Skyggeprocessen
Forældreprincippet
Healing af dybe hjertetraumer
Følelsesmæssig alkymi
Tærskelvogteridentifikation
Du vil dels komme til at afprøve metoderne i praksis på kurset og få lydfiler med øvelser og meditationer med hjem, så du kan bruge dem, når nye aspekter dukker op gennem dit levede liv derhjemme.
Kurset afholdes i en varm og tryg atmosfære i smukke og naturskønne omgivelser, og alle metoderne tager udgangspunkt i hjertets ubetingede kærlighed og accept.
Praktiske oplysninger
Tidspunkt:
Kurset afholdes fra fredag den 19. september kl. 17.00 til søndag den 21. september kl. 12.00
Indkvartering fredag kl 16-17
NB. Kurset gentages den 31.10. - 2.11., og er åben for tilmeldinger allerede nu, hvis du ikke har mulighed for at deltage til september. Skriv til mig på info@lonelund.com, hvis du er interesseret i dette istedet.
Sted:
Kurset afholdes i Den Gyldne Cirkel på Birkemosegård, der ligger i naturskønne omgivelser ved Arresø, Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk.
Den Gyldne Cirkel er et spirituelt center midt i naturen med udsigt ud over til Arresø. Her strømmer en smuk livgivende hjerteenergi, der giver os de bedste rammer for at arbejde med at åbne hjertet og forbinde os med vores indre lys.
Det er muligt at overnatte på stedet i både enkeltværelser, dobbeltværelser eller flersengsværelser.
Pris:
Kurset koster 2800 kr* og er inklusiv materiale, lydfiler og lækker økologisk forplejning undervejs, men eksklusiv overnatning.
* EARLY BIRD: SPAR 1000KR PÅ KURSUSPRISEN VED TILMELDING SENEST 31.7.
ELLER 500KR VED TILMELDING SENEST 15.8.
Priser for overnatning (2 nætter) er:
- Enkeltværelse: 710 kr
- Dobbeltværelse: 610 kr
- Flersengsværelse: 410 kr
Du booker værelse direkte på info@dengyldnecirkel.dk
Læs mere om værelserne HER
Der kan tilkøbes sengelinned for 45 kr.
Vær opmærksom på, at der kun et begrænset antal enkeltværelser, som bookes efter ”først til mølle princippet”.
Kursusleder
Lidt om mig, der holder kurset:
Jeg hedder Lone Lund Jørgensen og er bl.a. Sociolog, SkyggeCoach, og forfatter til bogen ”Bliv ven med dine skyggesider og skab fredfyldte relationer."
Gennem de sidste 25 år har jeg rejst på, og studeret HjerteVejen med alt, hvad det har indebåret, og har samtidig haft min egen virksomhed, hvor jeg har arbejdet med bevidsthedsudvikling, kommunikation og samarbejde på mange forskellige niveauer.
Min største passion har, gennem alle årerne, været at hjælpe mennesker til at leve indefra og ud og forvandle alt, hvad der kan stå i vejen for, at de kan leve fra et åbent og fredfyldt hjerte.