Når Følelserne Pludselig Tager Over
For en uges tid siden kom livet pludselig ind fra højre og rev helt uventet tæppet væk under min ellers efterhånden relativt fredfyldte indre tilstand.
Fra det ene øjeblik til det andet, skyllede følelserne ind over mig i et omfang, jeg ikke havde set komme.
En flod så kraftig, at jeg først bemærkede den i kroppen som en stor tung dyne, der truede med at vælte mig omkuld.
Jeg kunne hverken tænke klart eller fokusere, og havde det som om, jeg hvert øjeblik kunne falde om og besvime.
Egentlig var det slet ikke en særlig voldsom begivenhed, der udløste det, men den triggede ikke des do mindre noget, der åbenbart sad dybt inde i mig, og ventede på at blive forløst.
Noget jeg kun har prøvet få gange tidligere i mit liv, men som hver gang har sat gang i så dybe indre healinger, at de har vist sig at få afgørende betydning for min fremtidige væren i det liv, der fulgte efter.
For hvis man, som mig er indrettet med en stor følelsesmæssig rigdom kombineret med en relativ stor følelsesmæssig kontrol, når jeg er sammen med andre mennesker, er en indre ukontrollerbar flod noget, der skal tages alvorligt.
Og det hjalp den mig så også med, da den holdt sig flydende i flere dage efter.
Hver gang jeg tænkte på det, eller skulle til at fortælle nogen om det, kom gråden piblende ud af sprækkerne, selv flere dage efter, at jeg troede, at jeg var videre.
Mit hovedfokus blev derfor at tage det meget seriøst, og bruge min energi på at tillade, acceptere og omfavne alle de følelser, der dukkede op, så hele nervesystemet stille og roligt kunne slappe så meget af, at kroppen igen kunne begynde at fungere normalt.
Samtidig har jeg også brugt en del tid på at være stille og lytte til følelsernes budskab, da der efter min overbevisning altid ligger vigtige guldkorn gemt i en så voldsom og uventet reaktion i kroppen.
Der er derfor også, i tiden efter, kommet mange selv erkendelser og indsigter flydende til mig, der har tydeliggjort, hvordan jeg umærkeligt var kommet så langt væk fra mig selv og mine vigtigste værdier, at min krop blev nødt til at tvinge mig tilbage.
Min gamle maskuline, liniære og strukturerede side var, uden at jeg helt havde bemærket det, kommet så meget på overarbejde i forsøget på at kompensere for mangel på netop denne energi, at min bløde og mere feminine side havde trukket sig tilbage.
For den sunde balancerede feminine side trives bedst, når der er sunde maskuline strukturer til at holde den.
Og da jeg gennem længere tid havde brugt meget af min energi på en opgave udenfor mig selv, hvor sunde maskuline rammer mest glimrede ved sit fravær, havde min egen maskuline side stolt stillet sig til rådighed.
Så længe den blev set og anerkendt for at være til stede, gik det egentlig fint nok, og jeg fortsatte ufortrødent derudaf.
Men i takt med at det krævede flere og flere kræfter at bruge den, brød den sammen.
Og den sårbare feminine side lod tårerne få frit løb og pible ud af sprækkerne.
Jeg kan nu se, at jeg i forsøget på at undlade at tage mig af det, der kaldte på min sunde maskuline side i mit eget personlige liv, var kommet til at bruge den på noget uden for mig selv.
Og at der stadig er hårdt brug for den til den allervigtigste opgave overhovedet:
Nemlig at bygge videre på mit eget Stærke både INDRE & YDRE Fundament, så det kan være stærkt nok til at min fine, feminine og bløde side kan læne sig tilbage i fuld tillid, og bringe alle sine hjertekvaliteter og unikke talenter i spil.
Hvis du kan genkende ovenstående, og længes efter at kunne holde dig selv, dine følelser og ikke mindst dine fine feminine sider - uanset hvordan eller hvornår de dukker op, kan mit onlinekursus "Følelsesmæssig Frihed på Hjertets Vej" eller det mere dybdegående Mentorforløb "Vejen Hjem" måske være hjælpsomt.
I kærlighed
Lone
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller opret dig som bruger for at skrive en kommentar