Brug vreden til at forebygge konflikter!
Book et foredrag eller en workshop og lær hvordan i bruger vreden konstruktivt til at forebygge konflikter og dårlig kommunikation
Et foredrag/workshop for jer, der ønsker at lære at forebygge konflikter og dårlig kommunikation, ved at lære mærke og bruge jeres vrede konstruktivt i det daglige samarbejde.
Hvordan har du det med vrede?
Har du nemt ved at eksplodere, når du bliver presset?
Undertrykker du eller fortrænger den så meget, at du sjældent mærker den?
Eller er du blandt de få, der bruger vreden konstruktivt til at mærke dine egne grænser og værdier, så du kan handle og kommunikere i fuld integritet?
Vrede er nok den mest udskældte af alle vores følelser, da den let associeres med aggression, raseri, vold eller krig. Derfor lærer vi tidligt at gøre alt, hvad vi kan for at kontrollere den.
Dette er imidlertid hverken en farbar eller konstruktiv vej til at håndtere vores vrede.
Vrede, der ikke bliver følt, æret og tilladt i sin rå autentiske form, bliver til skygger, der enten ender med at suge livskraften ud af os, eller overtage os gennem aggressive ord eller handlinger, som inden vi har set os om kan føre til voldsomme konflikter med vores omgivelser.
Med andre ord kan både undertrykt og overeksponeret vrede føre til ufred og konflikter i vores daglige kommunikation og samarbejde.
Når både ledelse og medarbejdere kender den kraft, der ligger gemt i vreden, og mobiliserer modet til at handle i overensstemmelse med deres egen integritet, frigiver det både energi og skaber mere fredfyldte relationer.
Alt for meget kreativitet og udviklingspotentiale går i dag tabt, fordi vi ikke giver plads til at både ledere og medarbejderne kan bruge deres vrede konstruktiv til glæde for både dem selv og virksomheden
Foredraget viser på en enkle og meget ligetil måde, hvordan vi kan bruge vores vrede til at stå i vores egne støvler og lede os selv ud fra vores indre kerne - i respekt for både os selv og hinanden.
Foredraget varer ca. 2 timer og koster kr. 6000,- ekskl. moms - kan evt. suppleres med et klippekort til individuelle coachingssessioner for medarbejdere, der gerne vil lære at mærke og håndtere deres vrede mere konstruktivt og mobilisere modet til at handle og kommunikere i fuld integritet
Ønsker I at gå mere i dybden på en workshop, vil jeg tilrettelægge den ud fra jeres konkrete ønsker og aktuelle behov.
Kort om Lone:
Lone Lund Jørgensen er bl.a. Sociolog og RelationsCoach, og forfatter til bogen”Bliv ven med dine skyggesider og skab fredfyldte relationer."
Gennem de sidste 25 år har hun arbejdet med kommunikation og samarbejde på mange forskellige niveauer, og har herigennem hjulpet mennesker til at stå stærkt i sig selv og forvandle konfliktfyldte forhold til fredfyldte relationer.