Torsdag den 1. maj kl. 19 - 21
VREDENS KRAFT
Et hjertevarmt og inspirerende foredrag for kvinder om at finde sin livskraft i den udskældte vrede.
Vrede er nok den mest udskældte af alle vores følelser, da den let associeres med aggression, raseri, vold eller krig. Derfor lærer vi tidligt at gøre alt, hvad vi kan for at kontrollere den.
Dette er, efter min største overbevisning, imidlertid hverken en farbar eller konstruktiv vej til at håndtere vores vrede.
For vrede, der ikke bliver følt, æret og tilladt i sin rå autentiske form, bliver til skygger, der enten ender med at suge livskraften ud af os, eller overtage os gennem aggressive ord eller handlinger, som, inden vi har set os om, kan føre til voldsomme konflikter med vores omgivelser.
Med andre ord kan både undertrykt og overeksponeret vrede føre til ufred og krig i verden.
Til foredraget vil jeg vise, hvordan vi kan forvandle vores iboende vrede til en kraftfuld drivkraft, og bruge den til at stå ved os selv og vores sandhed - i respekt for både os selv og hinanden.
Så vi kan stå i vores egne støvler og lede os selv ud fra vores indre kerne.
Uden vreden ingen passion og ingen livsglæde. Og uden vrede ingen ægte integritet.
Det er på tide at vi alle får vækket vores vredes kraft, så vi kan leve et autentisk liv i respekt for både os selv og hinanden.
Tid & Sted
Foredraget holdes
Torsdag den 1. maj kl. 19.00 - 21.00
Huset Sanitas
Ndr. Banevej 16A
3400 Hillerød
Pris:
Kr. 199,- pr. person
Venindepris: Tag din veninde, mor, søster eller datter etc. med for Kr. 349,- for jer begge
Der er begrænsede pladser, så book din plads nu, hvis du vil være sikker på en plads!
Kort om Lone:
Jeg hedder Lone Lund Jørgensen og er bl.a. Sociolog, RelationsCoach, og forfatter til bogen
”Bliv ven med dine skyggesider og skab fredfyldte relationer."
Selv om jeg altid har betragtet mig selv som grundvred, har jeg brugt det meste af mit liv til virkelig at se og anerkende den fantastiske livskraft der ligger gemt i min vrede.
Jeg har samtidig også opdaget, at jeg kun virkelig formår at stå ved den, når jeg flytter mig ud af mit hoved og ned i kroppen og tillader at mærke, hvad den rent faktisk prøver at fortælle mig.
Min største passion har, gennem alle årerne, været at hjælpe mennesker til at stå stærkt i sig selv og forvandle alt, hvad der kan stå i vejen for at de kan leve fra et åbent og fredfyldt hjerte, og gennem de seneste år, har dette i højere og højere grad været med den feminine kraft som vigtigste nøgle.
Find mig på Hjerterevolutionen.dk